Jeg fik idéen til ringflashen for et par måneder siden og har bl.a. set instruktionen på denne her blog http://djure-eng.blogspot.com/2007/09/diy-ringflash.html
Min fine kreation bliver nok aldrig nogen pyntegenstand, men jeg er godt tilfreds med resultatet. Der mangler dog lige et par finjusteringer. Jeg vil save lidt mere af det inderste rør, så jeg ikke behøver at zoome så meget ind, når jeg tager billederne og den autoriserede Canon-flash skal afskærmes lidt bedre, så ringflashen giver et mere jævnt lys.
Hvis der er nogle af jer, der er i København, kunne det da være hyggeligt at mødes henover sommeren og slappe af sammen eller lege lidt, hvis ellers der er nogle, der har tid og lyst.




Dette er ikke noget mesterværk, men det giver dog en idé om, hvilket lys ringflashen giver. Det er taget med en 70mm (på et 5D = fullframe) på blænde 2,8, så derfor den lave dybdeskarphed. Jeg synes selv det er helt ok, taget i betragtning af, at ringflashen har kostet 25 kr :-)
